Living-village vision er på sigt at fungere som en jobformidlingsorganisation, der udbyder projekter til organisationer, firmaer eller uddannelses institutioner med relevant faglig ekspertise. Living-village vil som organisation være garant for at vores lokale samarbejds organisationer er bedst mulig rustet til at varetage det daglige arbejde med projekterne i Guinea.  Alle projekter er baseret på lokale initiativer i samarbejde med vores lokale NGO’er.

For den eksterne partner vil dette samarbejde kunne bidrage til en bæredygtig profil udadtil.

Living-village har i samarbejde med flere landsbyer og lokale CBOèr (Community Based Organisations) defineret 8 udviklings områder.

De 8 udviklingsområder er: Sundhed, Uddannelse, Økonomi, Kultur(folkeoplysning og ligestilling), Håndværk, Landbrug, Jagt/Fiskeri og Energi.

På sigt vil Living-village arbejde på at rekruttere et mentorkorps som skal være med til at sikre det høje faglige niveau. Korpset skal fungere som uvildige konsulenter. Ved at supervisere de enkelte små projekter, vil de være med til at sikre at lokalsamfundets, Living-village`s og de eksterne partneres interesser bliver tilgodeset.  Mentorerne kunne f.eks. være pensionerede fagpersoner med erfaring fra en lang karriere, og med lyst til fortsat at bruge deres viden samt lære fra sig i en ny kulturel sammenhæng.

blog_afrika

bliv-medlem-small