POLITISK LANDSKAB
Til trods for sin rigdom på råstoffer og naturlige ressourcer som vand, skov og mineral forekomster (Guinea har 30% af verdens bauxitmalm) er Guinea at finde på UNDP´s liste over verdens fattigste lande. (United Nations Development Programme)
Årsagerne til denne triste placering går tilbage til landets første år som uafhængig stat under Ahmed Sékou Touré. Da Frankrig i 1958 besluttede at overdrage sine kolonier til selvstændighed, blev Guinea stillet over for valget imellem at opnå selvledende status - med områder som økonomisk administration, udenrigsanliggender og forsvarspolitik under Fransk ansvar, eller øjeblikkelig uafhængighed af sin tidligere koloniherre Frankrig. Guinea valgte under ledelse af populisten Ahmad Sekou Touré den sidstnævnte mulighed, og blev et selvstændigt land fra den ene dag til den anden. Touré, der ikke havde nogen træning i økonomiske anliggender, indledte et autokratisk og undertrykkende styre af landet. Euforien over den nyvundne selvstændighed varede i to år. I begyndelsen af 60érne sank Guinea langsomt ned i økonomisk depression på trods af de mange muligheder for forretning baseret på landbrug og mineraludvinding som landets råstoffer kunne have bragt. Den økonomiske tomgang varede ved til Tourés død i 1984. Herefter fulgte 24 års militært styre under Lansana Conté, ligeledes med økonomisk stagnation i kølvandet.
I 2008, kun 48 timer efter Contés død, tog et nyt militær regime magten. Denne gang under ledelse af Moussa Dadis Camara. Det nye regime adskilte sig fra de foregående ved at love at afholde et demokratisk og gennemskueligt præsidentvalg i 2010.
Den hårdt prøvede Guineanske befolkning accepterede kuppet som det mindre onde. Den politiske opposition var alligevel praktisk talt sat ud af spil som følge af interne stridigheder og den blev set som et utroværdigt alternativ. I starten blev Moussa Dadis Camara hyldet som folkehelt og befrier, og han nød stor popularitet. Det viste sig dog efter et stykke tid, at han kunne være temmelig utilregnelig. Da han tog magten, efter Lansana Conté´s død, lovede han at føre landet mod demokrati, og selv træde tilbage som præsident når der var afholdt et valg. Efter et par måneder proklamerede han at han ville trække i civilt tøj, og selv stille op som præsidentkandidat. Den 28. september 2009 samlede oppositionen og mange af dens tilhængere sig fredeligt på det store stadion i Conakry, for at demonstrere mod hans præsident kandidatur. Oppositionen krævede at han øjeblikkelig skulle træde tilbage.
Moussa Dadis Camara sendte de ”røde baretter” til stadion under ledelse af has fætter og højre hånd Akubakar Toumba Diakite. De åbnede ild mod menneskemængden, og dræbte 157. Militærjuntaen fik udrejseforbud, og alle deres konti blev indefrosset. Moussa Dadis Camara blevet skudt i hovedet af sin fætter i januar 2010, angiveligt efter et skænderi om massakren.
Han blev først fløjet til Marocco for at få behandling, men har siden været i husarrest i Burkina Faso. Forsvarsministeren blev midlertidig præsident, og militærjuntaen pegede på Jean-Marie Doré som indenrigsminister i en 6 måneder lang transit periode med forberedelser til Guineas første demokratiske valg.
Efter det lovede valg, var der en del uroligheder i landet.
Den midlertidige indenrigsminister, Jean Marie Doré, erklærede Guinea i undtagelsestilstand, og lukkede alle grænser. Den gamle leder af RPG (Rassemblement Du Peuple Guinéen), Alpha Condé vandt valget. Modkandidaten, Cellou Dalein Diallo bad om en højesterets undersøgelse på grund af mistanke om valgsvindel, men fik afslag på sin anmodning. Han har siden accepteret sit nederlag.
Uanset hvem der sidder som præsident de næste mange år, er én ting sikkert: Den nye regering har arvet en ødelagt økonomi som må på ret køl hurtigst muligt.
Om den nuværende regeringsmagt klarer sig bedre end sine forgængere kan kun tiden vise. Forhåbentlig går Guinea en lysere tid i møde.
UDVIKLINGARBEJDE UNDER DISSE FORHOLD
Som resultat af de politiske forhold landet har været i, har det været svært at operere som udviklingsorganisation i området. Selvom behovet for hjælp er umådeligt stort, blev den Europæiske ulandsbistand til Guinea standset efter militærkuppet i december 2008. Man afbrød de planlagte gældseftergivelses processer.
Den sociale situation har været vanskellig, da problemer i nabolandene Liberia og Sierra-Leone sendte knap en million flygtninge ind på Guineansk territorium.
Der er kun ganske få NGOér at finde i Guinea og Living-Village er en af de eneste NGO´er der opererer i landets nordøstlige hjørne. Den ensomme færd har dog sine fordele: Man kender os og vi har kunnet trække på tidligere etablerede kontakter på regeringsplan. Mon ikke den nye regering vil møde os med det samme fedtede og krøllede eksemplar af vores Living-Village´s folder, som vi blev mødt med på sidste tur i 2009 af en rådgiver for Moussa Dadis Camara. Vi er blevet mødt med folderen hver gang, der åbenbart har haft sit eget liv på et eller andet kontor siden 2007 da Lansana Conté sad som præsident.
Her i 2011 blev vi ikke mødt med den krøllede lap, men Ulrik blev inviteret til møde med presidentfruen, så mon ikke folderens budskab har overlevet regeringsskiftet også denne gang.